Müslibar:
250 g Müsli (med nødder og tørret frugt)
100 g hvedemel
100 g mix af nødder og tørret frugt (hakket)
70 g honning
30 g kokosmel
1 æg
Frugttopping:
250 ml Alpro soya jordbær og rabarber plantebaseret alternativ til yoghurt
1 tsk. vand
1 tsk. flormelis
1 vanillestang
2 tsk. gelatinepulver
125 g jordbær
1. Forvarm ovnen til 180°C. Spred müsli og mix af hakkede nødder og tørret frugt på et stykke bagepapir og rist det i ovnen i 10 minutter. Rør i blandingen efter 5 minutter. Bland mel, kokosmel, honning og æg sammen i en røreskål. Tilsæt den ristede blanding og rør. Nu bør massen hænge fint sammen. Gør den ikke det, kan du tilsætte lidt honning.
2. Læg bagepapir i ovnens bradepande og spred blandingen ud over bunden. Brug en kniv til at skære riller i massen, der angiver müslibarernes størrelse. Bages i 10 minutter ved 180°C. Lad müslibarerne køle af på en rist i 5 minutter.
3. Lav frugttoppingen. Bland Alpro Mild & Creamy plantebaseret alternativ til yoghurt med Jordbær og Rabarber sammen med varmt vand og frøene fra en vanillestang i en lille kasserolle. Drys gelatinepulver over blandingen og rør indtil gelatinen er rørt jævn ind i massen. Bring massen til kogepunktet, men lad den ikke koge. Ellers vil Alpro plantebaseret alternativ til yoghurt skille. Rør indtil gelatinen er helt opløst. Skrab blandingen ned i en mellemstor røreskål. Drys flormelis over. Rør indtil blandingen og sukkeret bliver til en tyk, men hældbar masse. Lad frugttoppingen køle i 5 minutter.
4. Læg bagepapir på en bageplade. Dyp bunden af hver bar i frugtblandingen og lad evt. overskydende masse dryppe af. Vend barrerne så den dyppede side vender opad og læg dem på det forberedte bageplade. Lad barerne stå til de er håndtørre og dæk med hakkede jordbær og lidt mere frugttopping.