Der er mange både i Danmark og rundt omkring i resten af verden, der hader at have bukser på. Det er simpelthen den værste beklædningsdel, der nogensinde er blevet opfundet. Det sidste er der nok nogle, der vil være uenige i og forklare, hvordan burkaen eller kilten er en mere idiotisk opfindelse, men det vigtige er, at bukser er hadet og at vi ikke gider at gå rundt i dem, hvis vi kan slippe for det. Og det kan vi faktisk, men det kræver, at man lærer et par ting først eller flytter til et land, hvor der altid er vejr til t-shirt og shorts. Hvis du gerne vil blive i Danmark eller et andet til tider koldt land, så læs med her, hvor du lærer at holde dig varm uden bukser.

I nogle lande skal man have bukser på, når man for eksempel skal fornye sit kørekort. Shorts er ikke acceptable i de sammenhænge, men i Danmark er vi heldigvis ikke begrænset af den slags tåbelige regler. Der kan dog stadig være dresscodes på arbejdet eller fine restauranter, som du bør sætte dig ind i, før du går skridtet videre og rent faktisk smider alle dine bukser ud og køber shorts i stedet. Når du er sikker på, at du vil skifte til et buksefrit liv, så skal du lære at holde varmen.

Den mest åbenlyse måde at holde sig varm på er aldrig at gå uden for en dør og holde hjemmet varmt. Det er dog ikke en realistisk løsning for de fleste, så lad os se på, hvilke andre muligheder vi har. Den anden løsning kommer sandsynligvis som en overraskelse for dig, men det er faktisk muligt at justere sin kropstemperatur ved at ændre sin vejrtrækning. Nogle træningsmetoder indebærer en tur i et karbad fuld af isterninger, hvilket godt nok er den hurtigste måde at lære det på, men hvis du gerne vil undgå at udsætte dig selv for den slags kulde er det heldigvis stadig håb. Hvis du vil lære mere om den her metode, så er der en masse information om blandt andet Wim Hof meditation rundt omkring på nettet.

Hvis du har mange penge er en anden mulighed at hyre en dværg eller to, som går ved din side uanset hvor du er. Dværgene skal have vanter på, som de gnubber op og ned ad dine ben. Du bør dog nok undersøge dit moralske kompas før du begiver dig ud i den slags. Hvis du ikke har noget imod at bryde en lov eller to er børnearbejde også en mulighed, men den slags vil vi selvfølgelig ikke opfordre til. Det er dog muligt, at det hverken tæller som børnearbejde eller børnemishandling, hvis det er dine egne børn, der udfører arbejdet.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here