Vi har alle sammen hørt om den store stress epidemi der har ramt det danske land. Problemet er nok, at det er blevet så udbredt, at vi ikke længere tager det seriøst. Hvis nogen fortæller os at de er stressede over deres arbejde, så trækker vi på skuldrene og siger, at det er vi også. Det er alle jo, så det er vel helt normalt? Men det gør det altså ikke minde usundt!

Folk brænder sammen hvis de konstant render rundt og er stressede. Det er der ikke nogen der får noget ud af. En medarbejder der går ned med stress får ikke mest muligt ud af livet. De har presset på så længe, i en ubehagelig situation, at deres krop til sidst har givet op. Det vil tage dem mange måneder at komme ovenpå igen, og så viser alle statistikker at de med al sandsynlighed hopper tilbage på den samme hest ind til de falder af igen. Virksomheden de arbejder i lider også under det: ikke bare er der udgifter forbundet med at den ansatte er blevet syg: der skal også bruges ressourcer på at finde en (midlertidig) erstatning for den ansatte, og kompensere for al den viden der mangler. Fordi det sker så pludseligt, betyder det typisk at der i en længere periode vil være ekstra pres på de øvrige ansatte, hvilket øger risikoen for at andre går ned med stress. Det er ikke uset at der sker en domino effekt på baggrund af stress, og at en virksomhed derfor må gå nedenom og hjem, fordi flere og flere af de ansatte bukker under for det voksende pres. Til sidst sidder samfundet altså, og må tage sig af disse stakkels mennesker, der har knoklet sig selv halvt ihjel og nu ikke længere har et arbejde.

Jeg gjorde det derfor for en prioritet i mit eget liv, at finde fred alle de steder jeg kunne, når nu hverdagen er så stressende. Det var faktisk et af mine kerneargumenter for, at købe mig en Ny Ford Transit. Første gang jeg prøvekørte den, havde jeg en nærmest spirituel oplevelse: det var som om alle verdens problemer forsvandt for et øjeblik. Jeg tror det var en kombination af det komfortable sæde og hvor stille bilen var når man kørte i den. Ingen radio eller noget som helst: bare den stille summen af bilen der bevæger sig hen over asfalten. Det er helt hypnotiserende, og det har gjort mine køreturer til og fra arbejde til det mest fredelige i hele min dag. Det er her min hjerne får lov til at slappe af og lade op til dagens udfordringer, eller behandle alle dagens indtryk så jeg er klar til at sove trygt og roligt når jeg kommer hjem i seng efter en lang arbejdsdag.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here