Mange mennesker lider i dag af søvnproblemer, og for de ramte kan det føles som et uendeligt langt mareridt, der uden stop bare fortsætter i en ond cirkel. Hverdagen bliver let påvirket af det konstante underskud af søvn, da konsekvenserne af dårlig søvn er mange. Uoplagthed, koncentrationsbesvær, hovedpine, dårlig hukommelse og stress er blot få af de mange følger, som man uundgåeligt vil opleve, når nattesøvnen halter.

8 timer hver nat er den anbefalede mængde for voksne mennesker, og for børn anbefaler man helt op til 10 timer pr. nat. Der er desværre mange mennesker i dag, som ikke tillader sig at bruge den nødvendige tid på at falde til ro og hermed falde i en god dyb søvn.

I denne guide vil søvnens syndere blive ridset op, samt de gode ting du kan gøre for at forbedre din søvn, og til sidst vil mulighederne for medicinsk behandling blive gennemgået.

1Søvnens syndere

Mobiltelefonen er uden tvivl nutidens største søvndræber. Ikke nok med at den formår at tage en masse af dine dyrebare søvnminutter, så formår den faktisk også rent fysisk forstyrre din hjerne og snyde den til at være mindre træt, end hvad den i sandhed er.

Det såkaldte blå lys, som elektroniske apparater udsender, holder hjernen i gang og sender signaler om, at melatoninproduktionen skal tilbageholdes. Dette er farligt, da melatonin er det stof, som fortæller din hjerne, at du er træt og har brug for søvn. Det bedste du kan gøre for dig selv er altså at lægge telefon, computer og fjernsyn væk, når det er ved at være sengetid.

Den anden store synder er usund livsstil. Den forkerte kost har simpelthen så stor betydning for, hvor meget din krop overarbejder, og hvilke signaler din hjerne sender ud i din krop. Samtidig med at kosten skal være sund og varierende, så er aktivitet i hverdagen lige så afgørende for en god nattesøvn. Din krop har brug for at brænde energi af, så du kan føle den naturlige træthed, når du lægger dig på sengen om aftenen. Det nytter altså ikke noget blot at spise sundt, hvis ikke du i løbet af dagen får aktiveret din krop.

Back

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here