Der er nogle spørgsmål, som vi slet ikke behøver betænkningstid for at svare på. Spørgsmålet i overskriften er ét af dem: stort set alle ved, om de foretrækker at bo alene eller sammen med andre. Det eneste der kan ske at holde nogen tilbage fra at fyre deres svar af med det samme er, hvis man er i tvivl om nøjagtigt hvad der menes. Så lad os starte med at afskærme det: spørgsmålet handler om dine præferencer når du er single. De fleste foretrækker at bo sammen med deres partner, efter at have kendt vedkommende i et godt stykke tid. Det er et meget udbredt og almindeligt krav til en partner, at de skal være nogen, man godt kan se sig selv bo sammen med. Så dette spørgsmål er i generel form: foretrækker du generelt at bo alene, eller sammen med nogen?

Det interessante ved det spørgsmål er, at besvarelserne faktisk ikke viser nogen synderlig sammenhæng med, om folk er introverte eller ekstroverte. Der er masser af introverte mennesker der godt kan lide at bo sammen med andre. Introverte mennesker kan nemlig også godt lide socialt selskab, de føler typisk bare det kan være mentalt hårdt og nedslidende at skulle have med mennesker at gøre. Det betyder at introverte ofte ikke kommer så meget ud som andre, og ikke opsøger sociale situationer af sig selv. Det kan ofte føre til følelser af isolation, som det er meget svært for dem at komme ud af. Nogle introverte foretrækker altså at bo sammen med andre: på den måde er de konstant i socialt kontakt med nogen, og behøver kun forholde sig til et enkelt menneske, som de allerede kender godt.

På samme måde kan ekstroverte godt foretrække at bo alene. De føler sig nemlig tiltrukket af alle sociale arrangementer de overhovedet hører om, og det betyder meget lidt plads til introspektion. Vi har dog alle brug for at sidde lidt i vores egne tanker, og mærke os selv. En ekstrovert risikerer meget nemt aldrig at være alene, hvis de bor sammen med andre, og det vil til sidst begynde at gå dem på – ofte uden de helt forstår hvorfor.

Ofte handler det i langt højere grad om personlige præferencer og praktiske ting. Jeg kender eksempelvis et veninde par, der nyder godt af at de bruger samme størrelse i dametøj. Det betyder at de elsker at shoppe sammen, deles om alle tøj-udgifter og har samme klædeskab. Der er også mange der starter med at bo sammen med andre, fordi pengene så rækker længere, og så finder ud af at deres personligheder bare passer super godt sammen.

Uanset hvad, så er det i hvert fald værd at udfordre ens hurtige svar. Det kan godt ske du føler dig sikker på, at du foretrækker at bo alene, men hvis du aldrig har boet sammen med andre, så ved du det reelt ikke.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here