Oplever du ofte, at du tager dig selv i at have tankerne det helt forkerte sted, når du egentlig skulle sidde og følge med på tavlen i skolen, udføre dit job eller blot føre en ganske almindelig samtale?

Du er ikke den eneste. Flere og flere dansker lider af koncentrationsbesvær, og hvad det skyldes, er der mange forskellige bud på. Jeg har i denne artikel samlet 5 simple tricks til dig der lider af koncentrationsbesvær i hverdagen. Så bare rolig, der er faktisk hjælp at hente selvom du engang i mellem kan føle dig helt hjælpesløs.

1. Optimer din søvn

En af de største konsekvenser ved mangel på søvn, er koncentrationsbesvær. Hvis du lider af søvnmangel, går det uden tvivl udover din evne til at fokusere og koncentrere dig i hverdagen. Du oplever højst sandsynligt også, at din hukommelse ofte svigter dig. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad din søvnløshed skyldes. Spiser du den rette kost, dyrker du nok motion, ligger du med telefon eller computeren hele natten, eller giver du bare ikke dig selv lov til at slappe af? Find ud af hvad der hjælper dig til at optimere din søvn, og du vil altså opleve en væsentlig forbedring af din koncentration og hukommelse.

2. Dyrk dig selv

Lær din krop at kende, udfordr dig selv og gør noget du ikke plejer at gøre. At dyrke meditation er en fantastisk måde at rense ud i de tanker, som kan være synderen bag din mangel på koncentration og hukommelse. Find videoer på nettet eller køb en bog, som guider dig i hvilken retning du skal gå for at forbedre dig selv. Du kan derudover også opnå meget ved at lave små huskelege i din hverdag. En simpel ting som synstræning kan også være en hjælp for dig, som let bliver optaget af andet end det, der er lige foran næsen på dig.

3. Kost

Det er vel næsten almen viden for de fleste, at en sund kost påvirker din krop på forskellig vis. Men er du også bevidst om, at dine madvaner afspejler sig i din evne til at koncentrere dig? Lav en ugentlig sund kostplan så du ved hvad du skal hver aften. Det er nemt at ty til den lette løsning, hvis man står derhjemme og har svært ved at tage en beslutning og overskuddet også mangler.

Derudover kan du også hjælpe dig selv ved at tage et tilskud af vitaminer. Det er ikke alle vitaminer, du får lige meget af i din daglige kost, så gør dig selv en tjeneste og anskaf de vigtigste.

4. Motion

For at dyrke motion skal du ikke nødvendigvis have din puls op på 180 hver dag. Du kan faktisk nøjes med at gå en lang tur, for at få energi og tilegne dig et overskud, som du manglede. Det kan virke uoverskueligt at skulle tage løbeskoene på, men når de først er på og du har overstået din løbe- eller gåtur, så har du gjort dig selv en kæmpe tjeneste.

5. Effektiviser dig selv

Hvis du har svært ved at koncentrere dig, når du udfører dit arbejde eller dine skoleopgaver, så tilegn dig nogle måder, hvorpå du kan effektivisere dig selv. Hvis du læser en tekst, så lav nogle fokusspørgsmål, som omhandler teksten. Skal du udføre papirarbejde på jobbet, så sæt små delmål for at overskueliggøre dit arbejde. Det behøver ikke at være svære end, at du kan ændre ganske få ting i din arbejdsmetode. Hvis du mangler inspiration, så lav en googlesøgning eller spørg din chef eller lærer. De har helt sikkert et par gode fif i ærmet til at hjælpe dig med dine problemer.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here