Hvis du står og skal sælge en bolig, så er det vigtigt at forstå hvordan boligmarkedet har ændret sig i de seneste år. Der er nemlig kommet ny lovgivning, og nye kulturelle værdier, i spil, som kan have stor betydning for salget af din bolig. Det kan både spille ind på hvor hurtigt du vil være i stand til at sælge din bolig, og hvor mange penge du kan få for den. Det gode er, at du ved at sætte dig ind i disse nye forandringer ikke alene får en bedre forståelse, men også kan bruge den aktivt. Det er muligt at forbedre din bolig på en sådan måde, at den bliver langt mere attraktiv på boligmarkedet og kan tjene dig en flot profit.

Så hvad er disse nye forandringer? Det har med klimaet at gøre. Vi danskere er blevet mere og mere opmærksomme på de negative effekter klima-forandringer har på vores planet. Det er noget vi gladelig samler os om at tage ansvar for, så vi kan løfte i flok og gøre hvad vi kan for, at mindske de skadelige effekter. Det er den store kulturelle forskel: at folk er begyndt at tænke over den effekt deres forbrug og handlinger har på miljøet og klimaet. Den lovgivningsmæssige forskel er på det samme område. Der har været pres både internt, fra danskerne selv, og eksternt, med EU-kvoter og lignende klima-tiltag.

Disse forandringer i har manifesteret sig i det, der hedder en boligs Energimærke. Når boliger sættes til salg i dag, så skal de ikke længere bare have udfærdiget en tilstandsrapport men også et energimærke. Den byggesagkyndige går altså ind og vurderer hvor energi-effektivt hjemmet er. Hvis hjemmet er dårligt isoleret og bruger el-varme, så vil det have en negativ effekt på energimærkningen. Er det derimod designet på en sådan måde, at der bruges så lidt energi som muligt, så ser det godt ud på energimærket.

Grundet vores kulturelle tilgang og interesse for at mindske vores skadelige effekt på miljøet, så er mange boligkøbere i dag meget opmærksomme på boligens energimærke. De ved at en bolig der er energi-effektiv vil koste mindre på sigt, mindske deres eget bidrag til klima-effekterne, og gøre det nemmere at sælge boligen i fremtiden. Så energimærket har altså stor betydning for hvor hurtigt, og til hvor mange penge, du kan sælge din bolig.

Det gode er imidlertid, at den rapport der udfærdiges i forbindelse med energimærket ikke bare beskriver de eventuelle problemer. Rapporten indeholder også løsningsforslag. Det betyder at du som sælger kan få udfærdiget et energimærke før du sætter boligen til salg, og begynde at implementere de forbedringsforslag, som vil resultere i en bedre energimærkning. På den måde kan du altså både være med til at hjælpe vores planet og gør din bolig mere attraktiv for flere potentielle købere.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here