Vi har alle været ude for at noget i hjemmet går i stykker, så vi bliver nødt til at kalde på manden, konen, naboen, elektrikeren eller hvem end, vi nu en gang tror, der kan sætte det i stand. Det er endnu værre, når det sker på en campingtur eller en telttur i skoven, hvor man kan blive nødt til at reparere det selv eller undvære det resten af turen. Der er heldigvis nogle få ganske simple og allestedsværende hverdagsting, der kan bruges til at reparere stort set alt, hvad der kan gå i stykker. Vi vil her se nærmere på tre af de ting, så du næste gang noget i stykker selv kan prøve at fikse det, før du beder andre om hjælp.

Den første ting vi vil se på er noget, du nok havde regnet ud ville blive nævnt: gaffatape. Det kan bruges til stort set hvad som helst, selv hvis der ikke er brug for at klistre noget sammen. Man kan for eksempel folde det sammen så det bliver mindre bredt og derefter bruge det af de steder, man ellers ville have brug for noget på størrelse med et målebånd til at binde ting sammen, eller såmænd som et alternativt målebånd ved at opdele det i centimeter med en tus. Det kan også bruges i de tilfælde, hvor man normalt ville bruge dobbeltsidet tape; en løkke af gaffatape klistrer nemlig også på begge sider. Det fungerer selvfølgelig ikke helt på samme vis, men man kan stort set altid få det til at virke tilpas godt, i hvert fald indtil man kan få en mere erfaren til at se på problemet.

Som nummer to på listen har vi strikkegarn eller fiskesnøre – alt efter hvad du har, og om styrke, hårdhed eller noget tredje er en prioritet. Du kan som nævnt bruge gaffatape som en slags snor, men den vil altid være for tyk eller bred til en række formål, hvor en fiskesnøre eller strikkegarn ville kunne bruges. Fiskesnøre er stærkere, men hvis det for eksempel skal bindes omkring en hånd eller finger, så kan det gøre ondt, når den strammes til. I så fald kan strikkegarn være bedre, men i mange tilfælde kan du bare bruge det, du har ved hånden, når ulykken er ude.

Til sidst har vi brug for noget elastisk i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at der konstant bliver presset på noget. Her kan vi bruge elastikker eller andre ting lavet af gummi, men det er især elastikker, der findes i de danske hjem og uanset hvad er de ofte de mest brugbare. Det er nemt at sætte dem omkring hvad du har brug for, og de kan kædes sammen, hvis du har brug for noget længere, så der er altså ikke brug for at komplicere det med større elastiske ting.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here